Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT påbegynder test af verdens længste superledende kabel

11. okt. 2024

NKT indvier sammen med Stadtwerke München Infrastruktur og andre partnere testsystemet til verdens længste superledende kabelsystem, SuperLink, i den tyske by München.

NKT_SuperLink (1).jpg
Kontakten er nu tændt, og der er sat strøm til testsystemet med superledende kabler som en del af udviklingen af SuperLink på 110 kV – verdens længste superledende kabel. Denne milepæl er opnået gennem en innovativ designproces, løbende tests og et godt samarbejde mellem projektejer Stadtwerke München Infrastruktur, et datterselskab af forsyningsselskabet Stadtwerke München, og en række projektpartnere, herunder NKT, der udvikler den nyskabende kabelløsning.
- SuperLink-projektet er meget innovativt, og vi udforsker nye, spændende muligheder for at udnytte potentialet i superledende kabelteknologi ved hidtil usete spændingsniveauer. Vi sætter pris på samarbejdet med Stadtwerke München Infrastruktur og de andre partnere, der har ført os til indvielsen af testsystemet. Det er et vigtigt pilotprojekt, der demonstrerer potentialet i superledende kabler for at optimere adgangen til vedvarende energi i større byer som München, siger Anders Jensen, Chief Technology Officer i NKT.
SuperLink er et projekt, der tegner fremtidens energinet. Når de igangværende tests er afsluttet, og projektet er udbudt, forventes det at blive en 15 kilometer lang underjordisk forbindelse, der vil gøre SuperLink til verdens længste superledende kabelløsning.
Superledere skal imødegå globale udfordringer
Med 1,5 millioner indbyggere er München en ideel by til at udvikle og live-teste mulighederne for superledende kabler til udvidelse af elnet i større byer verden over, som står over for lignende udfordringer. Stigende indbyggertal driver en stigende efterspørgsel efter  vedvarende elektricitet, som belaster kapaciteten i de eksisterende elnet.
- Vi planlægger at bygge en 15 kilometer lang højspændingsforbindelse gennem München, fra hovedtransformerstationen i den vestlige del af byen til vores kraftvarmeværk i syd. Denne innovative kabelforbindelse vil øge bæredygtigheden og klimavenligheden af Stadtwerke München Infrastrukturs elnet. Desuden vil det bidrage til at gøre elnettet mere effektivt, stabilt og klimavenligt uden for Münchens bygrænser, siger Helge-Uve Braun, Chief Technology Officer i Stadtwerke München.
SuperLink er tilpasset fremtidens udfordringer i Stadtwerke München Infrastruktur elnet. Det giver en unik mulighed for at fremvise teknologiens evne til at håndtere stigende overbelastning af nettet drevet af urbanisering, øget elektrificering og mere vedvarende energi i energimixet. Superledende kabler er yderst kompakte sammenlignet med konventionel kabelteknologi og kan blive en vigtig katalysator for overgangen til vedvarende energi i byområder på grund af deres høje effekt i forhold til størrelsen.
Fakta: SuperLink
SuperLink er et innovativt, superledende kabelsystem, der er designet til effektiv transmission, der muliggør overførsel af store mængder strøm gennem et kompakt kabeldesign.  
  • Testfase: De igangværende test af det superledende kabelsystem forventes afsluttet i 2. kvartal 2025.
  • Specifikationer: SuperLink vil strække sig over 15 kilometer med en nominel effekt på 500 MW og et spændingsniveau på 110 kV.
  • Installation: For at minimere byggearbejdet vil SuperLink blive installeret i meget kompakte kanaler.
  • Beliggenhed: Dette system vil levere en betydelig mængde strøm gennem en smal korridor i hjertet af München.
  • Kølesystem: Det superledende kabel afkøles i et lukket kredsløb til -200ºC ved hjælp af miljømæssigt uskadeligt nitrogen. Et kølesystem med redundante backup-kølere vil også være en integreret del af opsætningen.
Pelle Fischer-Nielsen (OOO until 5th February 2025)
External Communications Officer
Pelle_Fischer-Nielsen_2020.jpg

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
NKT_FINAL_DSC1267.jpg
Loading...