Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT's nye kabeltårn er med sine 200 meter Nordens næsthøjeste tårn

4. nov. 2024

Med en højde på 200 meter er NKT's nye tårn nu det næsthøjeste i Norden. Tårnet vil styrke NKT’s produktionskapacitet af højspændingskabler for at imødekomme den stigende globale efterspørgsel og stå som et vartegn for den grønne omstilling.

Production. Tower, Karlskrona
Det nye kabeltårn, der i højden svarer til længden af to fodboldbaner, er bygget for at imødekomme den stigende globale efterspørgsel på højspændingskabler, der er afgørende for den grønne omstilling. Tårnet, der står på NKT's svenske fabrik i Karlskrona, vil kunne producere kabler på op til 640 kV. Et enkelt par af disse kan overføre nok elektricitet til at forsyne tre millioner husstande.
- Under byggeriet fik vi leveret cement døgnet rundt, hvilket muliggjorde, at tårnet voksede med 2,6 meter om dagen. Dette er det tredje tårn på fabrikken i Karlskrona, og udvidelsen er et resultat af den rekordhøje ordrebeholdning, vi har af projekter for at styrke og udvide de globale elnet. Fabrikken bliver verdens største produktionssted af offshore-kabler, hvilket understreger vores afgørende rolle i elektrificeringen af store dele af verden. Vi håber, at tårnet vil blive et symbol på den global omstilling til vedvarende energi, siger Darren Fennell, Executive Vice President og Head of HV Solutions Karlskrona i NKT.
Opførelsen af tårnet er en del af NKT's omfattende investeringsplan i Karlskrona, som også omfatter et nyt kabelskib. Investeringer forventes at skabe omkring 500 nye arbejdspladser på den svenske fabrik frem mod 2027.
- Vi er ikke kun en stor arbejdsgiver i Karlskrona, men også en nøglespiller i den globale energiomstilling. Gennem vores investeringer bidrager vi til at opbygge et robust elnet i både Sverige og Europa, hvor vi er en af de få virksomheder, der kan producere de højspændingskabler, som er centrale for at opbygge den fremtidige energiinfrastruktur, siger Darren Fennell.
Fakta: Kabeltårnet
  • Tårnet er en vigtig del af produktionsprocessen af højspændingskabler med spændingsniveauer på op til 640 kV.
  • Tårnets samlede højde er 200 meter, svarende til cirka 20 etager. Det er højere end mange kendte europæiske vartegn, herunder Big Ben i London (96 meter) og det skæve tårn i Pisa (56 meter).
  • Tårnet rangerer som nummer 57 blandt Europas højeste strukturer.
  • Tårnet har en base på 23x23 meter.
  • Tårnets højde er afgørende for afkøling af kabelisoleringen, da kablerne skal hænge lodret for korrekt køling under produktionen.
Pelle Fischer-Nielsen (OOO until 5th February 2025)
External Communications Officer
Pelle_Fischer-Nielsen_2020.jpg

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
NKT_FINAL_DSC1267.jpg
Loading...