Et tæt samarbejde
Men de kan ikke gøre det hele alene. Gennem årene har Jarl nemlig lært vigtigheden af et samarbejde med gode og solide leverandører: ”Det siger sig selv, at vi har brug for leverandører, der kan levere de rette produkter – og som dertil kan give os kompetent service og teknisk rådgivning. Vi har bygget årelange partnerskaber med vores kerneleverandører, og den tillid som følge deraf, giver oftest de bedste løsninger til vores kunder.”
NKT har været med som leverandør af kabler helt siden virksomheden spæde start i 1976 – både til installationsopgaver og større kabelopgaver. ”Det er der flere grunde til. Tætte relationer gennem mange år, høj kvalitet af kabler og kabelløsninger samt teknisk hjælp og sparring”, siger Jarl om det årelange samarbejde.
”Det giver simpelthen bare god mening - og ikke mindst værdi - at vi har en høj grad af tillid mellem os og vores leverandør. Og så gør det mit arbejde nemmere, at NKT er nemme at arbejde med”.
En grønnere fremtid
Thy er de senere år for alvor kommet på landkortet– især når det handler om den grønne omstilling. Der er blevet opført et testcenter for vindenergi, Hanstholm Havn er blevet udvidet, og senest er der annonceret et Power-to-X-anlæg på selvsamme havn.
Den udvikling bliver hilst velkommen, da et stigende fokus på bæredygtighed og anvendelsen af bæredygtige materialer i høj grad er noget, som Svend Knudsen Elektrikeren Thy har fokus på. De er i gang med at udvikle en bæredygtig forretningsstrategi, og herunder er sparring med en leverandør som NKT vigtig: ”Vi gør meget for at udvikle vores løsninger, så de understøtter bæredygtighed og grøn omstilling. Herunder er leverandørforholdet vigtigt, så vi kan tilbyde vores kunder bæredygtige produkter og samtidig have den nyeste viden om kablerne. Det giver tryghed, at vi også i denne henseende kan trække på vores gode relation til NKT som samarbejdspartner” slutter Jarl Knudsen.