Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT bekræfter partnerskab på to skotske kabelprojekter med SSEN Transmission

15. jul. 2024

Den 28. august 2023 bekræftede NKT reservation af kabelproduktions- og offshore installationskapacitet til to transmissionsforbindelser baseret på jævnstrøm (HVDC) for den skotske netejer, SSEN Transmission. De to projekter løber fra Western lsles til det skotske fastland og fra Spittal i Caithness til Peterhead.

Laying of offshore cable
Nu har NKT indgået en rammeaftale med SSEN Transmission, og parterne er blevet enige om at gå videre med det indledende arbejde på de to skotske HVDC-kabelprojekter, der er udstedt under rammeaftalen. Med disse skridt fortsætter NKT og SSEN Transmission det tætte samarbejde om at styrke kabelinfrastrukturen, der understøtter regionens omstilling til vedvarende energi.
- Vi er meget tilfredse med fremdriften og det fortsatte, langsigtede samarbejde med SSEN Transmission om at styrke sammenhængen af det skotske elnet. Med vores omfattende erfaring inden for store HVDC-projekter viser vi, at vi fortsat understøtter den grønne omstilling af Storbritannien. Med aftalen om at gå videre med projekterne bygger vi videre på det ekstraordinære samarbejde med SSEN Transmission fra projekter som Caithness-Moray HVDC Link og det igangværende Shetland HVDC Link, siger Darren Fennell, EVP & Head of HV Solutions Karlskrona i NKT.
Western Isles og Spittal-Peterhead transmissionsforbindelserne er en del af The Pathway to 2030 Holistic Network Design (HND), som er en større opgradering af elnettet på tværs af Storbritannien. SSEN Transmission spiller en central rolle i udførelsen af HND og støtter rejsen mod at opfylde de britiske og skotske 2030-mål for vedvarende energi. HND definerer et enkelt integreret design, der understøtter omfattende levering af elektricitet genereret fra havvind.
- Vi er glade for at have sikret aftalerne med vores partner NKT om levering af de nødvendige kabler til Western Isles og Spittal-Peterhead HVDC-forbindelserne. Dette er et vigtigt skridt, der understøtter rettidig levering af projekterne. Som følge af den høje globale efterspørgsel efter HVDC-teknologi har vi handlet hurtigt for at sikre disse nøglekomponenter så tidligt som muligt - og vi ser nu frem til at bygge videre på vores langvarige og stærke samarbejdsrelation med NKT, siger Sandy Mactaggart, Director for Offshore Delivery hos SSEN Transmission.
- Vi er især glade for at samarbejde med NKT om leveringen af det afgørende Western Isles projekt. Efter at have været involveret i arbejdet med at forbinde Western Isles i flere år har NKT vist en solid forståelse for projektets betydning for udviklingen af vedvarende energi i og omkring Western Isles og de fordele, som dette vil medføre for det lokale samfund. Det bliver fantastisk at arbejde sammen for at realisere denne mulighed, fortsætter Sandy Mactaggart.
NKT og SSEN Transmission forventer, at de endelige kontrakter på de to projekter bliver indgået 1H 2026.
Fakta:
Western Isles
• Kabelrute: Ca. 160 km 525 kV HVDC kombineret on- og offshore (rutelængde)
• Transmissionskapacitet: 1,8GW
• Tidsplan: Den endelige kontrakt forventes at blive indgået 1H 2026
Spittal-Peterhead
• Kabelrute: Ca. 220 km 525 kV HVDC kombineret on- og offshore (rutelængde)
• Transmissionskapacitet: 2,0GW
• Tidsplan: Den endelige kontrakt forventes at blive indgået 1H 2026
Louise Westh Naldal
VP Group Communications
Image Louise Naldal
Jonas Kolby
Head of Investor Relations (interim)
Jonas Kolby Portrait

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
Rip cord
Loading...